Den noget pludselige flygtningesituation i Europa, udfordrer mange mennesker i Europa, på såvel positiv som negativ vis.

Naturligvis ligger det op til en mængde diskussion i Europa med hensyn til hvorledes flygtningesituationen skal løses.

Med opmærksomhed på antallet af mennesker, der nu søger tilflugt i Europa, så er det for de enkelte lande en så ressourcekrævende situation, at tanken om for de enkelte lande, egenhændigt at skulle finde økonomi og løsning på flygtningesituationen, ikke foranlediger meget andet end handlingslammelse i et omfang, så flygtninge vandrer på motorvejene … endda trætte og bærende på ejendele og deres mindre børn.

At de enkelte Europæiske lande, ønsker at finde og beslutte deres egen asylpolitik, er reelt det sammen som at underkende FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder.

At der er mulighed for, hos de enkelte lande, at vælge hvorledes man vil tolke – at mennesker ankommer til Europa i store mængder, – det gør at flere lande fritstiller sig fra FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, ved at gøre omfanget af menneskerettighederne man vil efterleve, til et politisk stridspunkt.

Hvis det bliver legitimt for flere europæiske landes ledere, at skabe tvivl om omfanget af menneskerettigheder, som man ønsker at efterleve og dermed håndhæve, så bliver Europas kamp for demokrati og menneskerettigheder i lande udenfor Europa, et illegitimt angrebsprojekt, hvor mange landes suverænitet er blevet groft krænket.

Europa er ikke verdenssamfundets beskidte knægt, der om dagen giver præsten sit pæneste æble, for om natten at gå på æblerov i præstegårdens have, hvor et fint æbletræ står ubeskyttet hen.

Måske har Europa glemt rædselerne fra anden verdenskrig og armoden det bragte til mange landes befolkning. En situation som ingen landes ledere på daværende tidspunkt, ønskede se gentaget, og derfor blev FN og FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder en realitet.

Igennem det meste af en dag, den 10. september 2015, der fulgte jeg nødhjælpen som private mennesker iværksatte på Københavns Hovedbanegård.

Jeg bemærkede, at upåagtet af hvilket etnisk udgangspunkt man havde for sit statsborgerskab i Danmark, så arbejdede et stort antal private mennesker sammen om at hjælpe flygtningene, der igennem hele dagen ankom til Københavns Hovedbanegård.

Det gav mig mange triste reminiscenser med hensyn til hvorledes krig påvirker alle mennesker. Også mennesker fra lande, der ikke er i krig. Også mennesker, der endnu er små børn, hvor livets alvor blot burde være at gætte i hvilken af sine hænder, man som forældre gemmer en lille velsmagende slikkepind.

I dag på Københavns Hovedbanegård, ankom en lille pige på 3-4 år, sammen med sin mor og sine to storebrødre. Faderen var ikke kommet med på rejsen til Europa.

Denne lille familie fulgte jeg en kort stund, mens jeg optog nedenstående video.

Videoen som du nu kan se i nedenstående, fortæller på sin egen ærlige og visuelle facon, om en dag – hvor menneskeskæbner mødes, hvor mennesker mødes, og hvor mennesker efterlader eller forlader hinanden efter et kortere intenst bekendtskab med hinanden.

Et kort intenst bekendtskab, der alligevel var langvarigt nok, til aldrig at blive glemt af nogen af de involverede parter på Københavns Hovedbanegård, den 10. september 2015.

Hermed introduktionen til nedenstående video af den 10 september 2015

FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder blev vedtaget i 1948.

Rettighederne var og er forsat en verdenserklæring, der indebærer at menneskerettighederne gælder alle mennesker i verden.

Det er menneskerettigheder, der gælder hele tiden og dermed alle årets dage.

I en tid med en udfordrende flygtningesituation, der skal vi med stolthed værne om menneskerettighederne, som led i over for os selv og verdenssamfundet, tydeligt at tilkendegive – at menneskers liv, at menneskers velfærd og at menneskers tryghed, – det er noget som vi alle er med til at sikre igennem vores adfærd og engagement i hverdagen. Også når vi som nu befinder os i en svær flygtningesituation.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

Ansvarshavende redaktør

CEO for MVmdcc.com