BT skriver i dag … Mand frifundet for voldtægt i borgmesters seng … men jeg oplever noget vigtigt mangler!

Borgmester Ninna Hedeager Olsen (EL)

Indledningsvis, så kan BT’s artikel, læses via dette link: Se BT’s artikel.

Først blev han dømt i Københavns Byret for blufærdighedskrænkelse af Borgmester Ninna Hedeager Olsen og voldtægt af hendes veninde og …

…så blev han fyret fra sit job, som børnepsykolog, fordi han ikke var mødt på arbejde.

Tiltalte forklarede, at han var varetægtsfængslet i de dage, hvor han ikke var mødt på sit arbejde. Kommunen, som var hans daværende arbejdsplads, replicerede med, at varetægtsfængsling ikke var lovligt fraværsgrundlag. Derfor vurderede kommunen, at deres afskedigelsesgrundlag var lovligt.

Når man selv er årsag til sin fyring, så vurderer jobcentret, at man skal i karantæne i en periode, før man er dagpengeberettiget. Således kom tidligere tiltalte i karantæne, og havde dermed ingen penge til husleje og andre leveomkostninger i karantæneperioden.

Ligeledes blev hans omgangskreds meget reduceret efter voldtægtsdommen i Københavns Byret.

I dag blev tiltalte så frikendt i Øster landsret. Og som dommeren sagde, ved oplæsningen af sin dom, – “vi var et helt enigt dommerpanel”.

Efterfølgende talte jeg med frikendte og hans advokat.

Et af mine spørgsmål var, – ” det har jo haft store omkostninger for dig som tiltalt – og for din klient, som hans advokat … burde det ikke udløse erstatning “. Advokaten svarede erfarent, – “når han kun har været varetægtsfængslet, så udløser en ændret kendelse ikke en erstatning”. Frikendte ville ikke udtale sig, om hvorvidt han ville søge erstatning.

Nu sidder jeg så på Cafe Victor, hvor jeg tænker lidt over Landsrettens afgørelse og frikendelse, samt hans advokats svar.

Er vort retssystem og politiet indrettet til at håndtere, såvel offer som eventuelle sigtedes interesser, på en måde, hvor alle parters interesser er varetaget på bedste vis.

Det oplever jeg ikke!

Derimod oplever jeg, at flere medarbejdere hos politiet i denne sag, agerer mere i overensstemmelse med feministers offer-agendaer, frem for en objektiv undersøgelse af hændelsesforløbet. Indebærende, hvad kan man strafferetligt gøre gældende, hvis begge parter i en eventuel voldtægtssag, behandles objektivt og ligestillet for straffeloven.

Sigtedes advokat, søgte jeg at få til at kommentere på netop ovenstående refleksion, men hun afviste spørgsmålet. Og egentlig med god grund, for det er jo et politisk spørgsmål, som derfor i en arbejdsmæssig sammenhæng, ligger udenfor advokatens ressourceområde.

Så derfor, bør man som Folketingspolitikere ikke overveje, om mulige sigtelser – ikke skal udarbejdes – på et bedre grundlag, end blot mulige beviser. Det var netop mangel på objektive beviser, der i dag gjorde, at Københavns Byrets dom blev omstødt af Østre Landsret til pure frifindelse.

Men, en frifindelse af tidligere voldtægtsdømte mand, der nu har mistet næsten alle ressourcevigtige holdepunkter i sit liv, – er det virkelig hvad vi i et moderne samfund skal forstå som en frifindelse? Det oplever jeg bestemt er et spørgsmål, som folketingets politikere skal overveje en ekstra gang, med særlig fokus på, – at hvis politiet ikke behandler alle involverede parter i en mulig straffesag – lige for loven – så bør politiet pålægges et erstatningskrav til “sigtede”, hvis objektivitetsprincippet ikke er efterlevet af politiet.

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVmdcc.com