Articles

Omkostnings-kontrollen og omkostnings-styringen, ved at lukke Danmark ned, – bringer os I en situation, der er aldeles ude af samfundsøkonomisk kontrol. Og, sådan behøvede det ikke at være!

En forholdsvis enkel, men ikke kort opdatering, med hensyn til den politiske, taktiske og operationelle håndtering af Coronavirussen.

Det at lukke Danmark ned, for at undgå smittespredningen, det kan ved første øjekast, virke hensigtsmæssigt – som led i at undgå vores sygehuse overbelastes.

Aldersgruppen, der med størst sandsynlighed, vil være helbredsmæssigt udsat ved en coronasmitte, – det er primært ældre over 60 år, hvilket udgør ca. 1,2 mill mennesker i Danmark. Det vil således være fra aldersgruppen 60+ ,- at de fleste indlæggelser vil ses, – samt fra mennesker, der har et svagt immunforsvar.

Ved risikostyring, der vil man med opmærksomhed på ovenstående oplysninger, derfor benytte en differentieret risikostyrings-strategi. I dette tilfælde – en 2 strenget risikostyringsstrategi.

A) En streng, gældende for personer under 60 år.

B) En streng, gældende for personer over 60 år.

Gældende for risikostyring – streng A – , der kunne man sende alle på arbejde. Og i sammenhæng hermed, etablere et “særlig hurtigt handlings-setup” – for de mennesker, i den gruppe, der udenfor statistisk forventning, alligevel udvikler helbredsmæssige alvorlige situationer.

Gældende for risikostyring – streng B -, handler det i videst muligt omfang om en kontrolleret isolering, som led i en kontrolleret smitteudvikling af den udsatte gruppe. Netop nævnte, som led i at have behandlingskapacitet til alle i denne gruppe, som udvikler alvorlige helbredsudfordringer, ved coronasmitten.

Løsnings-Præmissen for A og B, – det er, at de fleste borgere i Danmark, ikke kan undgå at være i coronasmittte fare, indenfor det næste år. Dermed også når vi betragter smitten, som bekæmpet, så vil der meget vel komme en smittebølge nr. 2, når vi reetablerer en almindelig hverdag i Danmark – igen.

En måde at begrænse størrelsen af smittebølge nr 2, – det er blandt andet at teste for coronavirus. Særlig gældende for streng A, – da de er mest aktive på arbejdsmarkedet, der bevæger sig mest rundt i hverdagen og derfor som eventuelt smittede, kan smitte flest borgere. Også ældre – fra streng B.

Ved at teste for coronavirus i streng A, så kan de der testes positive, sættes i karantæne for en periode, så man stadig har kontrol med smitteudviklingen – ved smittebølge nr. 2 – , når en almindelige hverdag i stigende grad, reetableres for de fleste borgere i Danmark.

Harvard professor Miquel Hernan – tænker i samme spor, og ikke uden grund, for der er mange penge at spare for Danmark, hvor vi opnår samme resultater, som med den nuværende totale nedlukning af Danmark.

Vores nuværende coronasmitte – håndteringsstrategi – med en total nedlukning af hele Danmark, det svarer til piloten i et fly, konstaterer ved sin flyvning over Atlanterhavet, at der er brand i et af flyets tre motorer. For at undgå branden i den ene motor, spreder sig til de to velfungerende motorer, så tager han alt gassen af alle tre motorer. Nu kommer der med sikkerhed ikke brand i nogen af flyets tre motorer, men flyet kommer til gengæld heller ikke frem med sin last, men mister hele lasten og flyet, ved sit forsøg på nødlanding i havet.

Fejlen i netop ovenstående er umiddelbart indlysende, men faglig forklaret, – så handler det om, at man ligestiller og sidestiller alle risikofaktorer med hinanden. Indebærende, at risikoen for der opstår brand i de to velfungerende motorer, er lige så stor, som for den motor, hvor en brand er opstået. Og, det kan man kun tillade sig at konkludere, når man ved hvorfor – der opstået brand i motoren.

Indrømmet, det synes ikke let for piloten, at undersøge brandårsagen – gældende for den ene motor. Og, netop derfor har man en masse tjekprocedurer af flymateriel, som led i at undgå fejl på motorer. Det muliggør, at man som pilot kan konkludere – at fejlen er enkeltstående – hvis ikke de andre motorer viser symptomer på fejl.

I coronavirus-sammenhængen, der er vi faktisk tilsvarende forkælet med data, fordi vi har rigelig med data, til at konkludere, at det primært er en ældre gruppe af mennesker, der oplever alvorlige helbredsmæssige effekter af coronasmitten.

På indeværende tidspunkt, –  er der allerede afsat 200 mia dkr til støtte af nødlidende virksomheder, som følge af nedlukningen.

Nedlukningen er iværksat, under hensyntagen til en million menneskers helbredssituation. Sat langt over målet, så kunne vi sige, at 20% vil udvikle alvorlige helbredssymptomer. Svarende til 200.000 mennesker i Danmark. Og til deres sikkerhed, afsætter vi 200 mia dkr til at sikre deres overlevelse.

Hvis den overordnede opgave er, at sikre de 200.000 mest udsattes overlevelse (fra ældregruppen), samt sikre overlevelsen i – yngregruppen – der mod forventning, udvikler alvorlige helbredssymptomer, – og sætter denne sandsynlighed til 4% (hvilket er højt sat) – så vil det ud af 4 mill mennesker, svare til 160.000 mennesker.

Så vil vores max. belastning på hospitalerne være 360.000 mennesker.

Dataene, man mangler i ovennævnte – det er ikke antal smittede – set i et tidsmæssigt udviklingsperspektiv, men derimod antal personer, der kræver indlæggelse og intensiv behandling, set i et tidsmæssigt udviklingsperspektiv. Sidstnævnte “ligning” – den har man allerede nu mulighed for at udlede, med tal fra andre lande.

Overordnede er en forholdsvis enkelt gennemgang af produktionsstyring og risikostyring, i en sammenkoblet form. Og, en sådan faglig tilgang, vil spare Danmark for mange millioner dkr.

Den faglige tilgang, som Mette Frederiksen nu benytter, det er ligestilling og sidestilling af alle risikofaktorer, og det er en meget omkostningsfuld løsning, med unødig usikkerhed omkring vores hospitalers evne til at håndtere presset fra de coronasmittede.

Forklaringen er, at man ikke styrer efter de kritiske succesfaktorer og ens ressourcebegrænsninger, men derimod, som i ovenomtalte piloteksempel, – fjerner al gassen til alle motorerne. Flyet nødlander derfor i vandet. En stor redningsaktion skal iværksættes. Sandsynligheden for vi redder alle varer og mennesker i flyet, – er ikke overvældende stor. Og omkostninger til denne usædvanlige redningsaktion er voldsom store.

Ser man på offeromkostningerne, forstået ved, hvad man må opgive af aktiviteter og strategiske planers afledte aktiviteter, – så er omkostningskontrollen og omkostningsstyringen ved at fjerne gassen fra flyets tre motorer, – … det er nu en situation, der er aldeles ude af kontrol.

Samme situation, er pt. gældende i Danmark, men også internationalt, når man gennemfører disse totale nedlukninger af lande.

Det er ikke tilstrækkeligt gennemtænkt.

Og, nogen vil så sikkert sige, – jamen, det har det jo heller ikke været tid til. Jo, det har der for erfarende og professionelle mennesker, der igennem mange år, har arbejdet med risikostyring og produktionsstyring med brug af statistiske forhold. Militæret har mennesker med erfaring i sådanne opgaver. Medicinalindustrien har erfaring med sådanne opgaver.

Hvem der ikke har erfaring med sådanne opgaver, – der er eksempelvis politikere og læger. Det er ikke en del af deres uddannelser eller hyppige erfaringsområder. Derfor skal politikere, etablere rådgivningsgrupper omkring sig. Derfor skal man længe inden en coronavirus-situation opstår, selvfølgelig have øvet og gennemtænkt – worst case scenarier – eksempelvis håndtering af bakteriologiske angreb. Og, det synes ikke at være tilfældet.

Så, – når Mette Frederiksen udtaler, efter sundhedsstyrelsens direktør S. Brostrøm udtaler, – “vi ser ikke et grundlag for at lukke vores grænser af sundhedsmæssige årsager”, så skal Mette F’s svar bestemt ikke være, – “det er ikke Sundhedsstyrelsen, der bestemmer vores politik” – … for det vidner om en katastrofal mangel på ledelseserfaring på toplederniveau.

Professionelle topledere, de ser væsentligheden af at lytte, som led i at træffe de bedste faktabaserede beslutninger. De ser ingen værdi i at fremstå med en påtaget topleders mine, bistået af en spindoktors rådgivning, som led i at vise seriøsitet og professionalisme. OG det skyldes, – at det er svært at forklare aktionærerne, at deres virksomhed og sparepenge, er forsvundet til en ikke velgennemtænkt sygdomsbekæmpelse.

Det er derfor ærgerligt at se, at det at vise politisk handlekraft, ses som at handle for enhver pris.

Det er bestemt ikke professionelt, men mest af alt – hjemmehørende i reality show branchen.

Indrømmet, – min kritik er hård, men meget er ikke håndteret professionelt på ministerielt- og regeringsniveau i disse dage. En anden faglig medarbejdersammensætning i ministerierne, det vil være et stort spring den rigtige vej fremover.

En cand.polit. er ikke en alt mulig mand …

Og demokratisk valgte politikere, skal med en ofte svag faglig og svag erfaringsmæssig baggrund i mange opgavesituationer – … de skal bestemt være villige til at lytte til fagfolk.

Endvidere, – så bør ethvert land, have gennemtænkt hvorledes et “virusangreb” skal håndteres, så man ikke prøver sig frem, som på nuværende tidspunkt.

Med venlig hilsen,
Marcus Vigilius Brendstrup
CEO for MVmdcc.com