Danmark kan faktisk komme styrket ud af udfordringerne fra coronavirussen …hvis vi etablerer – The Nordic Super Model version 2.0

… endda sammen med de nordiske lande. Indebærende, at de nordiske lande, kan stå meget styrket og i et stærkt samarbejde, når coronavirussen ikke længere er en global udfordring.

Vi – De Nordiske Lande – eksporterer mere end dobbelt så meget til de 27 mio. mennesker, der bor i Norden, som vi gør til de fire mia. mennesker, der bor i Asien.

Der er adskillige “drivere” for, at Norden kan blive én af verdens mest integrerede regioner.

Vores kulturer og styreformer og samfundsopbygning , – ja i overvejende grad, også sprog, det er ikke så forskelligt. Indrømmet, Finlands sprog, er meget anderledes end de andre Nordiske landes sprogstamme. Men integrationen bliver også drevet frem af infrastruktur, som – broer og veje, et tæt sammenhængende energimarked og hyppige flyforbindelser.

Magasinet The Economist, har for nogle år siden betegnet de nordiske landes velfærdsstater som »The Nordic Super Model«.

…og, ikke uden grund. Ser man på hvorledes de nordiske lande, lige nu håndterer udfordringerne fra Coronasmitten, så ses løsningsvalg, der kun er mulige for lande med en stor og handlekraftig statskapacitet, med velfungerende hospitaler og et sundhedssystem, hvor alle borgere har gratis adgang. Endvidere et socialt sikringssystem, der gør, at selvom man mister sit arbejde og indtægter i perioder, så går ens liv ikke direkte mod livet som hjemløs, med mangel på mad og mange andre afledte helbredsudfordringer.

De nordiske lande viser lige nu, med deres begrænsede antal døde mennesker, fra coronasmitten, – hvor stor en betydning et stærkt sundhedssystem og en stærk velfærdmodel – har af betydning for den almene sundhedstilstand – hos alle borgere.

»The Nordic Super Model«  viser – at vores økonomiske model, har vist sig at være den mest robuste i et årti med store kriser, hvor uligheden sideløbende, har været stærkt stigende i USA, Storbritannien, Kina og mange andre lande.

Man ser nu, hvad ulighed har af betydning, når lande udfordres af coronasmitten og ikke har en velfungerende statsadministration til glæde for langt de fleste borgere.

USA, Storbritannien, Kina og Italien er stærkt udfordret af Coronasmitten, med mange døde mennesker.

Det er desværre de lande, med en ikke velfungerende velfærdsmodel – til glæde for de fleste borgere. Der ses nu skræmmende tydeligt, hvorledes menneskers liv og helbred, påvirkes negativt, når kritiske socioøkonomiske faktorer ikke søges løst på bedste vis – for alle borgere i et samfund. Eksempelvis boligstandard, uddannelsesniveau, indkomstniveau, adgang til lægebehandling og hospitaler etc.

Nedlukningen af Danmark som følge af coronasmitten, vores afdæmpningsstrategi, den har virket på bedste vis.

Antallet af indlagte med coronasmitte og antallet af døde, det er på indeværende tidspunkt, mindre, end hvad vi ser ved en klassisk og tilbagevende influenzaperiode i Danmark.

Men, – Danmark bløder økonomisk, når store dele af vort samfund er sat på pause. Vores afdæmpningsstrategi har virket, men patienten – Danmarks økonomi og fremtidige vækstgrundlag – skal helst ikke afgå ved døden.  Vores afdæmpningsstrategi skal i nærmeste fremtid erstattes af en udviklingsstrategi, – hvis ikke “Patienten Danmark” skal lide et økonomisk statskollaps, med massearbejdsløshed og talrige virksomhedskonkurser.

Noget må opgives for at bringe helheden videre. Og, det er bestemt ikke en behagelig udviklingssituation at skulle håndtere, som leder eller statsminister.

…det er ledelsespræmisser, der ofte kendes fra krigssituationer.

Eksempelvis undgår vi ikke tab af ældre menneskers liv. Det sker ved influenza. Det vil også ske ved 2. bølgen, for coronasmitten, når vi genåbner Danmark.

Vi lever i et globalt samfund, hvor mennesker igen vil besøge mange lande, indenfor en kort tidsperiode. Coronasmitten vil igen blive bragt internationalt rundt. Og, – det vil ramme det sårbare punkt i DK’s nuværende afdæmpningsstrategi, fordi alt for mange mennesker, der kunne være smittet uden alvorlige helbredsudfordringer, – de er ikke smittet.

Man skal på regeringsniveau, være villige til at foretage et strategisk faseskift, hvor den hidtidige bærende værdi, der har været – “vi redder ét menneskeliv for enhver pris” … ,- der skal som alternativ hertil, etableres et “system”, der evner … “early reacting and picking people with symptoms ” …på linje med Sydkoreas test-strategi.

Det kræver test-ressourcer og en afledt organisationskapacitet, – der endnu ikke er tilstede i Danmark.

Alternativet bliver en meget langsom genåbning af vort samfund, – over måske mere end et år. På linje med hvad flere engelske politikere har udtrykt de seneste dage. Det er meget vel en udviklingssituation, der vil tage livet af morgendagens vækstvirksomheder i Danmark, nemlig de små og mellemstore virksomheder.

Alternativet til vores afdæmpningsstrategi, nemlig en udviklingsstrategi, kunne overordnet beskrives som i nedenstående …

Det vil være interessant for vort land, OG de nordiske lande, at indlede et meget tættere erhvervssamarbejde i den nordiske region – idet den nuværende smittesituation, i mange ikke nordiske lande, sætter dem på pause i en lang periode.

Den nordiske region kan hurtigt komme videre erhvervsmæssigt, hvis vi samhandler meget mere, og dermed støtter os til hinanden erhvervsmæssigt.

Den tætte integration, de mange fælles regler, fri bevægelighed og god infrastruktur,- det er medvirkende årsager til, at det for nordiske virksomheder, er let at samhandle og “komme mere ind” på hinandens nordiske markeder.

Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark har i de seneste 10-12 år, været gennem hver deres dybe kriser, som er udsprunget af forskellige kritiske udviklingsforhold.

I Danmark var det – som i USA – boligboblen og finanskrisen, der bragte os i knæ i mange år. I Norge var det olieprisfaldet i 2014, som udløste krisen. Men, alle de nordiske landene er kommet stærkt igen.

I Norden, er både politikere og virksomheder dygtige, samt hurtige, til at træffe de vigtige beslutninger, foretage omstillinger og få vores lande på ret kurs igen.

Norden er tilsammen Danmarks største eksportmarked med over 200 mia. kr. i eksport årligt.

Norden er en af de mest integrerede økonomiske regioner i verden, og alle landene er med i EUs indre marked.

Eksporten af varer og tjenester til de nordiske- og baltiske lande, var i 2018 på mere end 225 mia. kroner. Hvorfor skulle det blive mindre, efter coronaskrisen er håndteret i de Nordiske Lande.

Et tæt samarbejde imellem de nordiske lande, – det vil stille den nordiske region meget stærkt erhvervsmæssigt, fremadrettet, – OGSÅ i en global konkurrence-sammenhæng – OGSÅ ved de afledte forhandlingssituationer.

Via nedenstående link, kan ses en artikel, der beskriver en 2-strenget udviklingsstrategi, der kan være en del af den udviklingsstrategi, der bringer Danmark hurtigt videre, hvor Danmark hurtigt genåbnes.

– Link til artikel – mere om 2-strenget udviklingsstrategi.

Trods udfordringer fra Coronavirussen,  ja, måske endnu mere præcist formuleret, som følge af de globale udfordringer fra Coronavirussen, – så står de nordiske lande med nogle helt unikke og ekstraordinære udviklingsmuligheder, som sjældent gentager sig flere gange i et århundred.

Om en længere årrække,- så vil det ærgre mange erhvervsfolk og politikere, når de ser tilbage på vores nuværende udfordringer, – hvis vi ikke har gjort os ovenstående overvejelser og benyttet disse udviklingsmuligheder optimalt.

Vi har pt. nogle helt unikke erhvervsudviklingsmuligheder, som ses meget sjældent. Unikke erhvervsmuligheder, som kun meget få lande, har mulighed for at benytte optimalt. De lande, det er de nordiske lande. Et samarbejde i Norden, der kan blive til – The Nordic Super Model version 2.0.

OG, – det vil de efterfølgende generationer i Norden, være glade for, at vores generationer iværksatte.

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVmdcc.com