Selvom vi er hjemløse, så kan vi godt opføre os ordentligt, når vi bliver behandlet ordentligt!

VIP’s kommer i alle former og farver.

Brynjar, – herren på billedet, – han er tidligere hjemløs.

Indrømmet, det er mange år siden, for kommunen bistod ham i at finde og have en fast bolig i 2004.

Ikke desto mindre, så kan man som hjemløs alligevel havde erfaring som VIP.

Måske ikke som VIP, i den royale forstand, hvor man bliver inviteret til nytårskur og taffel hos dronningen, i sammenhæng med indgangen til det nye år, men, der er faktisk andre dronninger i Danmark, der inviterer til fest, endda med fri bar.

VIP behandling, – … det kan således opleves ved, at andre finder en værd at passe på, værd at drage omsorg for, værd at invitere til koncerter med kendte musikere eller værdig til at have kreditværdighed kl. 2 om natten, når man banker på – ikke i den lokale bank – men derimod hos en kendt dansk sanger, for at låne penge til mad og andre fornødenheder. Endda et lån, der ikke ønskes tilbagebetalt.

Jeg mødte Brynjar ved de hjemløses dag, lørdag den 17. oktober 2020 på Københavns Rådhusplads.

Brynjar fortalte, at han havde levet mere end 30 år på gaden. Sovet, hvor der var læ for vind og vejr, men dog ikke de sidste mange år. Der har han som sagt haft sin egen lejlighed.

Ikke desto mindre, så er fællesskabet mellem hjemløse, noget han savnede. Det at tilhøre og være en del af en gruppe, hvor man passer på hinanden og er noget særligt for hinanden, – … jo, det er bestemt vigtigt for Brynjar.

Det undrede mig, at netop et fællesskab, iblandt hjemløse, det var, hvad han virkelig savnede. Jeg spurgte derfor Brynjar, om hans egen opvækst og det at komme fra et mindre lokalsamfund på Island, var den gruppefølelse han savnede. Sådan forholdt det sig bare ikke for Brynjar, for som sagde, – “jeg er vokset op, tæt på bjerge, isklædte bjergtoppe og en enkelt varm kilde, – og det var sgu ikke særlig spændende”.

Nu er Brynjar ikke en mand, der opholder sig længe ved livets små detaljer, så pludselig var vi tidsmæssigt i København, hvor han kunne fortælle, at han havde stillet op to gange som borgmester for København. Første gang, der fik han én stemme, og anden gang, 10 stemmer.

Jeg ville alligevel gerne høre lidt mere om livet som hjemløs, og hvordan man klarer sig, hvis man er løbet tør for penge og venners hjælp, fordi alle ens venner også er hjemløse og muligvis også er løbet tør for penge.

Hans svar kom en del bag på mig, for, som grebet ud af den tomme luft, siger Brynjar, – ” Anne Linnet har hjulpet os flere gange”.

Jeg følger op på Brynjars svar, – “mener du sangeren Anne Linnet, der er kendt i hele Danmark”, – …”JA”, svarer Brynjar, med et svagt smil i mundvigen.

Indrømmet, – Brynjars svar kom noget bag på mig, og i mit stille sind, måtte jeg jo så erkende, at jeg i dette øjeblik af vores samtale, var støt på mine egne fordomme, fordi, hjemløse ses af kendte … og inviteres til koncert af kendte.

… Og, Brynjar forsatte,- “når jeg og min gode ven, Verner, var på røven, så gik vi hele vejen ud til Anne Linnets hus, bankede på, og så kom hun ud og sludrede lidt med os, og gav os så 100 kr og nogen gange 200 kr”.

… “ja, vi har faktisk også været inviteret til hendes koncerter, som VIP gæster”, forsatte Brynjar.

Hvordan gjorde I det muligt for jer selv, – “ja, en af gangene, hvor vi var gået hele vejen ud til hende om aftenen, og fået et par hundred kroner, så spurgte hun, om vi ville til hendes koncert, og det ville vi gerne, og så sagde hun, jeg skriver 30 gæster på, med jeres to navne øverst på listen, så kan I invitere jeres venner med”.

…”så, jeg inviterede 30 venner med til Anne Linnets koncert. Og da vi kom til koncerten, så stod vi 30 hjemløse i den korte VIP kø – og da udsmideren så os, så sagde han, hvad fanden vil I her, og jeg sagde så, du kan bare kigge under Verner og Brynjar, og så i øvrigt tale ordentligt til os og så lukke os ind”.

Så stod Brynjar og grinte lidt,- og forsatte så, – “og ham udsmideren, kiggede så VIP gæstelisten igennem, og kiggede så op, – det var fandens, der står sgu Verner og Brynjar med 30 gæster. Og I har sgu også fri bar. Så ind med jer, – og jeg vil fandemer ikke have noget ballade med jer”.

“Brynjar”, – sagde jeg så lidt stille, som start til et sidste spørgsmål, – “hvor roligt gik det så for jer”. Og Brynjar kiggede så lidt underfundigt på mig, og svarede så, – “det gik fint, fordi, selvom vi er hjemløse, så kan vi godt opføre os ordentligt, når vi bliver behandlet ordentligt”.

… Brynjar fortalte mig også, at han var meget glad for foråret, for så var det nemlig ikke længere så koldt om natten, for de hjemløse, når de skulle sove ude. Så hvorfor ikke slutte denne artikel af med Anne Linnets nummer – Forårsdag.

Når jeg nu sidder og tænker hele Brynjars og min samtale igennem, og også tænker på de efterfølgende samtaler, som jeg havde med andre nuværende hjemløse, på de hjemløses dag, lørdag den 17. oktober 2020, – så indfangede Brynjar noget meget vigtigt, der ikke blot gælder for hjemløse, men også gælder for alle andre mennesker, nemlig, – “selvom vi er hjemløse, så kan vi godt opføre os ordentligt, når vi bliver behandlet ordentligt”.

Det oplever jeg bestemt, er værd at huske på, i mange af livets sammenhænge, hvis et samfund skal fungere til alles bedste, på fredelig vis, og med respekt for det enkelte individ.

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVmdcc.com

NB. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at billedet af Anne Linnet – midtvejs i artiklen – det er fotograferet af fotograf Les Kaner.