Articles

Trist, at det skal være en civil politibetjent, der tør sige sandheden, om det gensidige ansvar – for lørdagens voldsomme demonstration på Københavns Rådhusplads!

Lørdag den 9/1-2021, fulgte ThePeoplePress.com demonstrationen på Københavns Rådhusplads, arrangeret af – Men In Black. Endda bistået af en modig kameramand.

Sidst på aftenen, interviewede vi civile politibetjent Jovan Tasevski, for at høre hvorledes han oplevede demonstrationens afvikling. Både som politibetjent og som privatperson.

Interviewet tog en drejning, som vi ikke var forberedt på, for Jovan var tydeligvis berørt af demonstrationens afvikling.

Noget af det første Jovan udtalte, det var – “rettidig omhu og kommunikation parterne mellem,  – for pokker en forskel, det ville havde gjort”.    

Og Jovan forsatte, – “en demonstrations deltagere, de skal kunne bevæge sig. De skal have en vej, som de kan følge og gå videre af. Når politiet lader demonstranterne gå ned af Strøget, – og så ca. 100 meter nede af Strøget, har stoppet al trafik og bevægelighed, for de fremad bevægende demonstranter, så er det jo indlysende, at begynder politiet at presse demonstranterne tilbage, så vil mange demonstranter, være presset fra begge sider. Det er jo at invitere til en konflikteskalering”

… efter en kortere tænksom pause, så fortsætter Jovan, – “det er da underligt, at politiets indsatsgruppe ikke søger at nedskalere, frem for at presse en gruppe demonstranter sammen på et lille område. Det er jo også at invitere til en farlig situation for alle parter”.

Som interviewer, tilføjer jeg så, “at jeg ikke oplevede demonstrationen eskalere og blive voldelig, før demonstrationens fremmarch, blev hindret ca. 100 meter nede af Strøget”. “Selvfølgelig”, fortsætter jeg så,  “er jeg opmærksom på fyrværkeriet, der blev affyret på Rådhuspladsen. Og, det er selvfølgelig at kaste sin demonstrations lovlighed, direkte ind over straffelovens kant, hvad jo giver politiet grundlag for at opløse demonstrationen på et helt lovligt grundlag.

Jovan nikker, – og er enig, og fortsætter så, – “politiet ender med at være reaktive, fordi de bliver presset af egen manglende rettidig indsats-planlægning, og politiet ender så med at reagere med vold”.  

… Langt de fleste medier, vælger at beskrive demonstrationens voldsomhed, som var den entydigt foranlediget af demonstranterne, men Jovan har bestemt en pointe, med sit ønske om rettidig omhu, ved indsats-planlægningen og kommunikation parterne imellem.

Det var en lovlig demonstration, og dermed en demonstration, der var anmeldt til politiet.

Fyrværkeriet, – det var bestemt ikke lovligt. Arrangørerne af demonstrationen, var – Men in Black – så det var jo forventeligt, men naturligvis ikke lovligt.

Men, mange af deltagerne, var helt almindelige borgere.

Det var familier, – dermed forældre med børn. Det var yngre kærestepar. Det var ældre ægtepar. Fælles for mange af dem, det var, at de bar fakler, som led i at deltage i fakkeloptogene.

Det vil du som læser kunne se i nedenstående reportage video.

Ovenstående reportage video, viser store dele af demonstrationens udvikling og afvikling, så du som læser, kan danne dig dit eget indtryk af de udviklingssammenhænge, der førte til demonstrationens farlige eskalering og senere voldelige udvikling.

En udvikling, – der kunne have kostet menneskeliv.

Jeg er overbevist om, at såvel demonstranter som politifolk, har været bange og følt sig presset, da de stod over for hinanden – 100 meter nede af Strøget.

Det er dårlig planlægning, fra såvel demonstrationens arrangører, men bestemt også fra politiets indsatsstyrke, for de var jo varskoet om demonstrationens afvikling, ville være lørdag, den 9. Januar 2021.

Set lidt overordnet, – så er indledningen til rettidig omhu og kommunikation parterne imellem, – det er bestemt respekt for ytringsfrihed og borgerrettigheder, samt menneskerettigheder. Trædes disse rettigheder under fode, så inviterer man som Politi, Folketing, Regering og dermed også som Statsminister, – til en stigende grad af konflikt og ufred i vort samfund.

Jeg håber derfor, at  – Lessons Learned – foranlediget af lørdagens udvikling på Københavns Rådhusplads, gør, at man på Regeringsniveau, bliver langt mere lyttende og involverende, over for alle Folketingets partier, men bestemt også lyttende, involverende og respekterende af borgerens oplevelser og ønsker for eget liv.

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MarcusVigilius.com